- Tillid gennem 4 generationer

Dødsfald

Image1
Image2
Image3
Image4
Image5
Image6

Værd at vide...

Det er ikke dyrere at bruge en rigtig bedemand.

Se hvad vi varetager >

24 timers vagt

Ved dødsfald eller spørgsmål:Tlf. 86 12 28 66

- 24 timers vagtelefon året rundt

Eller via mail: hjm@bedemandmadsen.dk

Økonomi

Normal bisættelse: En bisættelse med højtidelighed i kirke inklusiv kistepynt, nyt gravsted, gravsten,
dødsannonce og mindesammenkomst.

Se alle muligheder >

Hjælp til børn ved dødsfald

Når der sker et dødsfald i familien, så berører det ikke kun de voksne, men oftest også børnene. For mange kan det være vanskeligt at tale om døden med børnene, fordi det er svært at vide, hvor deres grænse går, og hvor meget de kan forstå og forholde sig til. Men ikke desto mindre er det vigtigt at snakke med sine børn om døden, og gerne på forhånd, så de lærer, at døden er en naturlig del af livet. Derfor er det også vigtigt, at tale med dine børn så tidligt som muligt, så de lærer det fra starten. 

Sådan taler du med dit barn 

Det kan være svært at tale med sine børn om døden, og derfor er det store spørgsmål som ofte - Hvordan taler du med dit barn om døden? Som en tommelfingerregel skal du altid være opmærksom på, hvad dit barn er nysgerrig over for samt hvilke emner der fylder mest. På den måde kan du forholde dig til de spørgsmål og svare på dem så konkret og enkelt som muligt, da det ikke må blive for kompliceret. En god ide er, at du lærer dit barn, at døden er en del af livet, og meget gerne inden I står i selve situationen, da der derved ikke involveres konkrete følelser. På den måde får de et mere naturligt forhold til døden. Hvis du selv har svært ved at tale med dine børn, er det en god ide at få en anden person til at gøre det i stedet så. 

Børn har brug for vejledning 

En vigtig ting at huske er, at børn ikke skal beskyttes og afskærmes fra det hele. Børn har brug for kompetent vejledning og svar på de spørgsmål, som de måtte stå med. Det er vigtigt ikke at afvise børnene, når de spørger om svære ting. En nem måde at gøre det på er, at når barnet spørger, så kan man benytte lejligheden til eksempelvis at tale om blomster, der visner og dør. At læse bøger om døden med sit barn kan også være en god ide. På den måde kan man have en samtale med barnet bagefter, om de spørgsmål og tanker der måtte opstå undervejs. 

At læse bøger sammen, og bagefter tale om de tanker der måtte opstå, er en rigtig god vej til at åbne for en naturlig snak med barnet.

Her kan du finde mere om begravelseshjælp.

Skal børn med til begravelsen? 

Når der sker et dødsfald, så kommer der altid spørgsmålet om, hvorvidt børn skal med til begravelsen eller ej. En begravelse er en ceremoni, som hjælper alle med at acceptere døden samt at tage en sidste afsked med ens kære. Derfor er det også en god ide at forberede barnet, hvis han/hun skal med. Det kan være en rigtig god ide, at fortælle hvad der skal ske og hvorfor det skal ske.

Dernæst er det en god ide, at forberede barnet på, at nogle af de andre tilstedeværende til begravelsen kan være kede af det og måske græde. Hvis du ikke selv er i stand til at tale med barnet, er det en god ide at få andre til at gøre det. Du bør aldrig tvinge dit barn til at deltage i en begravelse, men derimod lade det være et tilbud, så barnet selv kan bestemme. 

Børnebog med CD 

Hvis det med at tale med børnene om døden og begravelser kan være lidt svært, så har Danske Bedemænd udgivet en børnebog med en tilhørende CD, som kan hentes helt gratis hos os. Denne bog giver en god mulighed for at få åbnet op for samtalen på en naturlig måde.