Begravelsesformer og Ceremonien

Når der sker et dødsfald, følger der ofte en masse spørgsmål og problemstillinger, hvor I som pårørende skal træffe nogle valg og beslutninger. Har afdøde udtrykt ønsker omkring sin egen begravelses, bør disse opfyldes så vidt som muligt. I danmark foreskriver lovgivningen, at alle der dør enten skal jordfæstes eller kremeres. I som pårørende skal altså tage stilling til, om afdøde skal jordbegraves eller brændes, hvis ikke afdøde selv har udtrykt ønsker herom. Ligeledes skal der tages stilling til, hvor gravstedet skal være og hvordan det skal se ud. Mulighederne for valg af gravsted er mange, og oftest er det en god ide at kontakte kirkegårdslederen/graveren på den valgte kirkegård, for at se de forskellige muligheder, og ellers hjælper vi også gerne. I dag er det også muligt at få asken spredt over havet, urnen nedsat i godkendte skove eller på egen ejendom såfremt betingelserne herfor er til stede. Disse kan vi også oplyse nærmere om. En nyere tendens der ses oftere og oftere er også at asken efter afdøde deles, således at halvdelen begraves på en kirkegård og den anden halvdel spredes over havet.

Begravelse og gravsted (Jordfæstelse) 

Hvis man vælger at få en kiste begravet i et gravsted, så er fredningsperioden for gravstedet mindst 20 år. Det betyder at gravstedet ikke kan sløjfes inden der er gået 20 år. På nogle kirkegårde er fredningsperioden længere, da jordbundsforholdene på den enkelte kirkegård kan variere og derfor have betydning. Prisen for et gravsted kan variere meget, da det er den enkelte kirkegårdsbestyrelse, som selv fastsætter takster. Hvis du er interesseret i at høre mere om lokale forhold, så kan vi være behjælpelige. På de fleste kirkegårde findes der også fællesgrave, som ofte også er kendt som “de ukendtes grav”, hvor man kan blive begravet anonymt, og hvor der ingen gravsten er.  

Bisættelse og gravsted (Kremering)

En anden mulighed er at blive kremeret og få asken nedsat i en urne. Vælger man at blive begravet i en urne, er fredningsperioden kun 10 år i modsætning til en jordbegravelse. Ligesom ved et kistegravsted kan prisen for et urnegravsted også variere men er oftest meget billigere end et kistegravsted. Ved en urne er der også mulighed for at blive nedsat i fællesgraven (De ukendtes). I modsætning til en begravelse hvor kisten bæres direkte ud til graven og nedsænkes på samme dag, vil urnen først kunne nedsættes et stykke tid efter selve dagen for højtideligheden. Kisten vil derimod blive båret ud til en rustvogn som vil køre kisten til nærmeste krematorium. Selve kremationen sker nødvendigvis ikke samme dag, og i de fleste tilfælde vil urnen være klar ca. en uges tid efter dagen for højtideligheden.

Vedligeholdelse af gravsted 

Når et gravsted tages i brug, udstedes der et gravstedsbrev eller et skøde, hvor der er oplysning omkring hvem der er nedsat i graven og hvor lang tid graven er fredet. En fredningsperiode er minimum 20 år for almindelige kister og 10 år for urner. Ønsker man at bevare et gravsted ud over fredningsperioden kan dette altid gøres mod et tillæg til kirkegården. Har man et gravsted, har man pligt til at vedligeholde dette.  Med vedligeholdelse menes der, at gravstedet skal passes og holdes rent for ukrudt. Såfremt dette ikke overholdes risikerer man, at gravstedet bliver ryddet for alt beplantning. Familie som ikke har mulighed for eller ikke selv ønsker at passe gravstedet har mulighed for at overlade pasningen til kirkegården mod betaling.

Rådgivning og praktisk hjælp i Århus omegn.

Askespredning

Som et alternativ til et traditionelt gravsted på en kirkegård findes der i stedet løsningen om at få sin aske spredt over åbent hav. For at denne løsning kan efterkommes, er det et krav fra Kirkeministeriet, at afdøde selv skriftligt forinden har angivet dette som ønske eller udtrykkeligt gjort opmærksom på dette, således at der ikke kan opstå tvivl om dette.

Ønsket om en askespredning kan enten være nedskrevet i et testamente, “Min sidste vilje”, dokumentet “Tilkendegivelse om askespredning” som findes på vores kontorer eller blot på et stykke papir. Såfremt afdøde ikke selv har nedskrevet ønsket, men derimod udtrykkeligt har gjort jer som pårørende opmærksomme på dette ønske, har vi en blanket som I kan hente og udfylde hos os. 

Der har i de seneste par år været en stor stigning i antallet af askespredninger og efter at Kirkeministeriet ændrede kravene for at man tidligere skulle have ansøgt og fået en godkendelse inden ens død, for at ønsket kunne efterkommes, har det for alvor taget fart.

Ikke medlem af folkekirken 

Hvis man ikke er medlem af folkekirken, så kan man få en ikke-kirkelig ceremoni også omtalt en borgerlig ceremoni. Der er ikke noget lovkrav omkring, hvordan en borgerlig ceremoni skal foregå, så længe den overholder almindelig sømmelighed. En borgerlig ceremoni kan foregå i hjemmet, sygehuskapellet, fælleshuse og i nogle sogne også i kirkens kapel. 

Ved en borgerlig ceremoni er det oftest op til familien og de pårørende selv, hvad der skal ske. Der medvirker altså ikke en præst som også holder tale om afdøde. Derfor ses det tit ved borgerlige ceremonier, at familien selv agerer ordfører og taler. Lige så vel som man kan synge i kirken, lige så vel kan man synge eller afspille musik til en borgerlig ceremoni.

Når det kommer til gravsted, så har enhver ret til at blive begravet på en kommunal eller folkekirkelig kirkegård også selvom man kommer fra et andet trossamfund. Hvis du kommer fra et andet trossamfund og gerne vil have hjælp til det praktiske, så har vi også mange års erfaring i at arrangere begravelser og bisættelser for troende fra andre trossamfund og religioner.